DAIWA FUEGO LT 1000D


Daiwa er gennem de seneste år blevet et mærke, der står for kvalitet. De har en lang række af forskellige modeller indenfor både stænger og hjul, der spænder fra de billige til dem der er så dyre, at man bliver helt blind.




Specifikationer


  • LT (Light & Tough)
  • DS5 reel body
  • MAGSEALED® body construction
  • AIR ROTOR®
  • TOUGH DIGIGEAR®
  • ATD™ drag system
  • Infinite Anti-Reverse®
  • Cross Wrap™ system
  • Silent oscillation system
  • Aluminum Air spool
  • AIR BAIL®
  • Twist Buster® II line roller

Gear Ratio:
5.2:1
Linekapacitet:
0,20mm - 150m / 0.06 - 300m
Kuglelejer:
6
1 indtag:
64cm
Drag:
5kg
Vægt:
185g

Fuego er blevet kaldet for fattigmands Ballistic, og det er den billigste model fra Daiwa der har deres magseal teknologi. Det er et hjul som har nogle lækre specifikationer. Specielt i forhold til bremse og vægt på hjulet ligger det stærkt prismæssigt.

I brug

Når man tager hjulet i hånden, bliver det meget tydeligt, at det emmer af kvalitet. Man kan mærke, at det har en lækker kvalitet og alting føles lækkert. Det er jo naturligvis en smagssag, men for mig er der noget ret lækkert ved det sorte og røde design.

Det første jeg bemærker ved et nyt hjul er altid bøjle systemet. Jeg slår bøjlen over og holder hjulet med venstre hånd. Derefter drejer jeg med højre hånd spolen indtil bøjlen slår over. Når man gør det kan man mærke om det sker stabilt, eller om der er nogen som helst modstand i overslaget. Det her hjul kører helt blødt i overslaget, og det sker stabilt og sikkert.

Når man drejer på håndtaget kører hjulet ligeså blødt og lækkert rundt, men det trækker ikke sig selv rundt. Så man kan nemt styre tempoet ved indspinningen, hvilket er noget, som jeg lægger stor vægt på. Nogle hjul synes jeg har en tendens til at ville løbe for hurtigt, når armen skal ned, men Fuego føles kontrolleret og meget ensartet. 

Lineoplægget sker også fuldt stabilt, og linen ligger trygt og godt på spolen. Jeg har endnu ikke oplevet nogen vindknuder eller uhensigtsmæssige oplæg.

Bremsen er virkelig særklasse. Den er bomstærk, men det bedste ved den er hvor præcist, man kan stille den. Frontknappen justeres i mikro klik, og den bliver der, når den er indstillet. Med sine 5 kilo er den langt kraftigere, end jeg har behov for, så det er stabiliteten i bremsetryk og indstilling som betyder noget. Selv med den største fisk på, kan man være helt tryg ved bremsen, og lade den gøre sit arbejde.

Vægten på de 185 gram passer enormt godt til de fleste af de 7 fods stænger, jeg har prøvet det på.

Jeg har brugt hjulet siden september, og det kører stadig ligeså blødt og lækkert, som da jeg fik det. Det virker til at være et ret holdbart hjul, som har en meget lang levetid. Min vurdering er, at man får helt utrolig meget hjul for pengene med et Daiwa Fuego, og for mig virker det, som et helt enormt stærkt valg til UL fiskeriet i Put and Take.

Kommentarer